Sider

Maling af indendørs træ

Gode råd - inden du går igang
Du skal rengøre/vaske ekstra grundigt omkring dørgreb for at fjerne håndfedt, der ellers giver dårlige vedhæftning.

- Du må ikke slibe med groft slibepapir, da det giver synlige ridser - selv efter du har malet med acrylemaille.

- Acrylemailler flyder bedst ved temperaturen omkring 20° C og en relativ luftfugtighed på 40-60%. Er temperaturen højere og/eller den relative luftfugtighed lavere, vil du få synlige sammenstrygninger. Den relative luftfugtighed må aldrig overstige 80%, da det giver stor risiko for, at acrylemaillen løber og er meget lang tid om at tørre.

- Hvis du vil slutbehandle med acrylemailler i rene og stærke kulører, skal du grundmale med en indtonet grundmaling. Spørg Malerens Lagersalg, hvordan du skal gøre det.

Du skal først vaske fladerne grundigt med Grundrens og eftervaske med rent vand. Dernæst sliber du med slibepapir korn 180-220 indtil, overfladen er mat og ensartet. Støv grundigt af - evt. tør med en fugtig klud.
Sæt afdækningstape omkring det, du skal male.
Al træværk skal nu grundes med Hæftgrund V grund- og mellemmaling. Efter tørring slibes ganske let med slibepapir korn 220.
Større revner og fuger kittes med Akrylkit. Mindre huller og ujævnheder spartles med Acrylspartel. Lad spartelmassen tørre og slib med slibepapir korn 180-220 til reparationerne er plane og glatte. Husk afstøvning. Pletmal reperationerne med Hæftegrund V grund- og mellemmaling.
Afslut nu med at male med Ready V i ønsket farve og glans. Emalillen påføres i et fyldigt lag - men ikke så meget, at den løber mellem lagene. Husk at fjerne tapen lige efter, du har malet.
Indkøbsliste:
Grundrens
Hæftegrund V
Acrylkit
Acrylspartel
Stålspartel
Slibepapir korn 180-220
Ready V Akrylemalie
Oval pensel eller ringpensel
Afdækningstape



Malerfirmaet Nicolaj Larsen - www.maler-larsen.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar