Sider

Male Lofter

Tip fra Anza.se


FORARBEJDE

Start med at vaske loftet grundigt med malerens og vask efter med rent vand. Er loftet tidligere malet med kalk, skal det afrenses helt i bund ellers vil næste behandling skalle. Nye gipslofter skal ikke vaskes.

Afdæk gulvet med pap og eventuelle møbler med plastik da det ikke kan undgås at stænke med maling.

Huller og revner i loftet spartles med filler og slibes grundigt.

Afdæk kanter og andet med Tesa maskeringstape. Husk at køre en finger hen over tapen så der ikke efterfølgende kommer maling ind under tapen.


MALING

Start med at male kanten nogle centimeter ud så rullen kan nå ind til det formalede. Mal ikke længere end at du kan nå at overmale vådt i vådt.

Til maling af lofter er en malerulle uovertruffen. Malerullen bør altid være forsynet med et forlænger eller teleskopskaft. Til små rum kan der med fordel anvendes mindre ruller og til hjørner og kanter bruges der en hjørnerulle.

Valg af rulle er en smagssag. Jo mere luv der er på malerullen jo større rullemønster vil der kunne ses på loftet, men det er også med til at dække eventuelle ujævnheder.

Start med at rulle maling på rullen fra en spand eller bakke og kør overskydende maling af på malebakken eller spandens kant

Fordel den optagne maling ud på loftet og gå så tilbage og rul over malingen i lange stræk til en pæn og ensartet flade. Er der behov for flere gange maling påføres anden gang på tværs af den første.    

Professionelle malere maler altid sidste gang fra vinduet og ind. Det gør at der ikke optræder skyggevirkninger på loftet.

Trælofter males bedst med pensel. En lakpensel med blandingsbørster er fortrinlig til både vandbaseret og maling på alkydbasis .Ruller kan også på flere trælofter anvendes med fordel, men det kommer an på loftets udseende.

Husk altid at før man maler trælofter skal knasterne forsegles med shellak eller spærrende grunder.

Mal først hjørner og fordybninger med en pensel eller hjørnerulle. Mal derefter de hele flader med en mellemstor malerulle. Sørg for at der hele tiden bliver malet vådt, i vådt så der ikke bliver tydelige overgange når malingen tørrer op.


DU BEHØVER

Anza pensler: Elite lak og vinkelpensler
Anza ruller: Rilon, Micmex, Anlon eller Titex maxiruller, Hjørnerulle
Anza værktøj: Forlængerskaft, slibeværktøj og spartel
Øvrigt tilbehør: Tesa maskeringstape, Afdækningsplast, gulvpap, slibepapir og Moldex støvmasker

Malerfirmaet Nicolaj Larsen - www.maler-larsen.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar