Sider

Male gulv

Tip fra Anza.se


FORARBEJDE

Slib gulvet. Et det hårdt medtaget, skal det maskinslibes. Slibemaskine kan ofte lejes hvor du køber maling og lak. Udlejeren giver gerne gode råd med på vejen om maskinens brug.

Slibemaskinen efterlader en uslebet kant langs fodpanel, så afmonter eventuelt fodpanelet inden slibning. Så undgår du også at beskadige fodpanelet med maskinen

Inden du påbegynder slibningen skal du kontrollere at eventuelle søm er slået så langt ned at de ikke beskadiger slibepapiret. Det kan give meget støv, så luk dørsprækker og lign. med tape.

Efter slibning skal der støvsuges meget omhyggeligt, ikke kun på gulvet, men også vindueskarme og andre steder hvor der kan have lagt sig slibestøv.

Eventuelle skader repareres med plastisk træ. Slib alle reparationer. Eventuelle sprækker/revner mellem gulvbrædder skal ikke udfyldes. Husk at træ er et levende materiale og at revner og spækker ændre sig i takt med skiftende luftfugtighed..


PÅFØRING

Lakering:
Pensel eller rulle? Lak kan både påføres med gulvlakpensel eller kortluvet rulle. Vær omhyggelig med at fordele lakken i et ensartet lag og undgå sammenløbninger. Rul ca en halv rulles bredde ind på foregående strygning. Rul med rolige bevægelser så du ikke stænker op på væggen eller på eventuelle fodpaneler. Start længst væk fra rummets udgang, så du ikke ”maler dig inde”.

Når første påføring er tør skal der mellem slibes med fint slibepapir (korn 120 eller 150) for at fjerne fiberrejsning. Støvsug omhyggeligt igen. Gentag behandlingen.

Vær sikker på at lakken er helt hærdet og tør inden du sætter møbler og andet på det ny lakerede gulv.   

Ludbehandling foretages med speciel ludpensel der tåler påvirkningen af lud. Ved behandling med lud må der ikke være lak eller olie tilbage på trægulvet. Der skal være slebet helt ned til det rene og rå træ. Ryst eller omrør ludden så væsken ser ensartet ud. Undgå overlapninger ved at stryge et helt bræt ad gangen.. Start længst væk fra rummets udgang, så du ikke ”maler dig inde”.

Gulvolie kan rulles på, men vær ophyggelig med at lægge et forholdsvist tynd lag på. Start længst væk fra rummets udgang, så du ikke ”maler dig inde”. Det olierede gulv skal poleres efter at olien har ”sat sig”. Følg fabrikantens anvisninger. Polér klud og andet der har været i forbindelse med olien skal opbevares i en metal bøtte, da det kan selvantænde.

Brug et forlængerskaft, det sparer både knæ og ryg.


DET BEHØVER DU TIL LAKERING

Anza pensler:

Elite Gulvlakpensel, Elite flad lakpensel, lakspreder
Anza ruller til vandig lak: Titex , Floorux eller Filt, samt rulleskaft
Anza ruller til sprit lak eller syrehærdende lak: Mohair eller Filt, samt rulleskaft


DET BEHØVER DU TIL LUDBEHANDLING

Anza pensel: Ludpensel


DET BEHØVER DU TIL OLIERING

Anza rulle:
Filtrulle og rulleskaft, samt rulleskaft


GENERELT

Anza værktøj: Forlængerskaft, beskyttelseshandsker, slibekork, slibeværktøj til forlængerskaft.
Øvrigt tilbehør: Slibepapir, Tesa maskeringstape, støvmaske og eventuelt høreværn.

Malerfirmaet Nicolaj Larsen - www.maler-larsen.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar