Sider

Betongulve

Gode råd - inden du går igang
Større huller og revner udkradses med et egnet skrabejern eller en stålspartel inden de spartles ud med Husfix cementspartelmasse. Start med at slibe evt. gammel maling væk omkring huller og revner. Så binder spartelmassen bedre. Fjern støv og snavs og husk at forvande. Fyld op med HusFix. Efter ca. 5 timers tørring slibes med slibepapir korn 180-200. (afhængig af lagtykkelse)

- Bliver gulvet ofte påvirket af vand, skal du anvende Epolan Alkyd Gulv i stedet for Epolan V Acryl Gulv. Sørg for god ventilation under påføring.


Gulvet skal være tørt inden du maler. Hvis kældergulvet skal males, starter du med fugtprøven. Læg en plastpose på gulvet og sæt tape rundt i alle kanterne, så det slutter tæt omkring plastikken. Lad det ligge 3-4 døgn. Er gulvet mørkere under posen, er der fugt og du må lave prøven om på et senere tidspunkt, når gulvet er mere tørt.
Rengør gulvet med Grundrens. Brug et motorvaskemiddel eller penselrens til at fjerne oliepletter. Eftervask med rent vand og lad det tørre.
Skrab alle ujævnheder og evt. gammel løs maling væk med en bred spartel. Støvsug grundigt inden du maler. Evt. bør du afvaske med grundrens.
Beskær med pensel i kanten rundt med Epolan V Acryl Gulv. Husk at afdække væggene med bred tape.
Mal gulvet 1. gang med Epolan V Acryl Gulv, fortyndet ca. 10–15% med vand. Brug en superglat rulle med forlængerskaft. Det giver den bedste arbejdsstilling og det er nemmere at fordele malingen. Dagen efter maler du anden gang med ufortyndet Epolan V Acryl Gulv. Du kan gå forsigtigt på gulvet efter 8-10 timers tørring. Men gulvet skal helst tørre en uge, før det kan tåle stor belastning. En acrylmaling er 4- 6 uger om at hærde til optimal styrke.
Indkøbsliste:
Grundrens
Epolan V Acryl Gulv
Pensel til beskæring
Bred afdækningstape
Superglatrulle
Forlængerskaft
Flad, bred spartel
Penselrens eller motorvaskemiddel



Malerfirmaet Nicolaj Larsen - www.maler-larsen.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar